TV-2 takker madbloggerne

I flere år har pressen set sådan lidt ned på os mad-bloggere, men på det seneste er der virkeligt sket en forandring.

For nogle uger siden blev en flok mad-bloggere således inviteret, som de eneste,  til at møde deltagerne i TV-2s nye madprogram, Cecilie og Madklubben.

Det var slet ikke noget dumt træk fra deres side af – specielt set i lyset af, at det rent faktisk er et fornuftigt program de har fået sammensat.

Cecilie og Madklubben viser kokkenes glæde ved madlavningen, deres eksperimenterende ideer og ikke mindst deres små drillerier og indbyrdes konkurrencer. Alt dette uden at miste fokus på det primære – nemlig maden!

Madbloggerne var på forhånd positive omkring programmet (ud fra det 15min uddrag de fik lov at se) og efter første afsnit var der ingen tvivl: madbloggerne elsker Cecilie og Madklubben.

Her er et lille udsnit af hvad de forskellige madbloggere har skrevet om programmet:

Det er jo flotte ord hele vejen rundt og det har TV-2 selvfølgelig også bemærket. Derfor har de også smidt lidt link-love og omtale i den anden retning i form af følgende nyhed på deres side:

http://go.tv2.dk/articlemad/id-67129814:madbloggerne-elsker-cecilie–madklubben.html

 

Det er dejligt at se at pressen endelig har fået øjnene op for hvor effektivt det er, at benytte madbloggerne og samtidigt hvor vigtigt det er at spille efter blog-verdens regler (Omtale går ikke kun én vej)

Vi ser frem til de næste afsnit af Cecilie & Madklubben og håber på mere af den slags i fremtiden.

Synes du om dette indlæg?

En kommentar til “TV-2 takker madbloggerne”

  1. anjoe siger:

    Tillykke med positiv og velfortjent omtale, men ugleset har madbloggere da ikke været de seneste år pressemæssigt. De velbesøgte får tilbudt at tjekke forskellige produkter, såvel hårde hvidevarer, redskaber som fødevarer, og det klart nok ikke blot for øjenfarvers skyld! En del får tilsendt kendte madkunstneres bøger til anmeldelse, og desuden udgives madbøger fra velbesøgte bloggere med rund hånd; og disse samt andre madbloggere nævnes i dag- samt ugeblade, tv og radio, supermarkeders månedsblade, nogle får tilmed adgang til radioprogrammer mere fast.
    Og JA, jeg ved godt, at nogle få takker nej til alt hurlumhej; andre begrænser ja tak, men det ændrer intet ved gerne at ville nogle andre ting, og det er ligeså vel OK!
    Selv har jeg over et par år fulgt Sverige 4’s amatør-kokkekamp, og helt ærligt, de deltagende gjorde da et kæmpearbejde madmæssigt, og bedste råvarer manglede heller ikke. Dommerne er/var 3 meget kendte svenske kokke! Hvad andre TV-kanaler byder på, aner jeg ikke, for min mand og jeg droppede TV for 13 år siden, og har med tvungne DR-medielicens og TDC-ønsker ikke meget at se, når vi ikke lader pengene rulle 🙂
    nb. på min blog giver jeg en hyldest til den engelske bagekonkurrence, men den synes I vel heller ikke om…
    …der er amatørkokke-bagere, og så er der samme, men mere prof trods alt, måske de danske 🙂

Skriv en kommentar