Madbloggere siger fra overfor findeopskrifter.dk (opdateret 1/11)

En for alle, alle for en!

Dem som følger lidt med i madblogger verden vil med garanti have stødt på blog-indlæg omkring findeopskrifter.dk.
I de seneste dage har en større gruppe madblogger i fælleskab rejst sig i modstand mod selvsamme side.
Og hvorfor nu det for det er jo “blot en side der samler opskrifter fra blogge og sørger for trafik til bloggene til gengæld”. Eller sådan vil findeopskrifter.dk i hvert fald gerne fremstå når de selv skal beskrive deres side.
Skraber man dog lidt i lakken og har man en smule teknisk indsigt, så vil man hurtigt se at det er noget helt andet der i virkeligheden foregår.

Vil tjene på bloggernes indhold

Findeopskrifter.dk, der ejes af et svensk SEO (Search Engine Optimization) firma, er nemlig smarte. De sender mails ud til madbloggere i danmark og udgiver sig for at “være fan af bloggen” og opfordrer til at bloggens ejer tilmelder sig til deres side (ja nogle bloggere har fået mailen både 4 og 5 gange med totalt ens ordlyd; også selv om de tidligere har været tilmeldt, men senere er hoppet fra igen). De lover massere af trafik til gengæld, og det er jo noget bloggere generelt kan lide.
Så langt så godt, men når så madbloggeren tilmelder sig, ja så siger findeopskrifter at brugeren skal sætte et lille emblem (et billede) med et link til findeopskrifters side.
Nu tænker de fleste nok: og hva så? de får et link men madbloggen får en masse trafik.

Deltag i kampen mod findeopskrifter.dkReelt er dette også korrekt, men der er en lille hage ved det. De fleste madbloggere får deres trafik via Google, da google indekserer bloggens sider højt grundet indhold af høj kvalitet. For at Google kan gennemskue om noget på en side er af høj kvalitet, så kigger de på hvor mange andre der linker til den pågældende opskrift. Jo flere der linjer, jo mere relevant må siden være og derfor kommer siden højere op på listen af søgeresultater på Google.
Når nu Findeopskrifter linker til alle en sides opskrifter, så burde det være godt, for så ville bloggen jo komme højere op på googles resultatliste. Men sådan er det bare ikke!
Findeopskrifter har nemlig valgt at tilføje en lille attribut til alle links til bloggen, en såkaldt no-follow attribut. Denne fortæller Google at “dette link peger på noget ikke-relevant så google skal ikke følge det”. Linket fra bloggen til findeopskrifter derimod, er uden denne attribut og bloggen fortæller derfor Google at netop denne side er relevant og bør rangere højere.
Kan du se tricket?Findeopskrifter ryger højere op på ranglisten hos google for noget indhold de har hentet på bloggen. Derved vil flere der søger på google have en tendens til at trykke på resultatet fra findeopskrifter, frem for at trykke på linket til den egentlige forfatter, nemlig bloggen.

Hvis findeopskrifter nu sendte den søgende direkte videre til bloggen, så var det måske ok, men i stedet viser de en side med flere lignende opskrifter som de mener er relevant for den søgende. Hermed er chancerne for at netop bloggerens side bliver besøgt endnu mindre.
Får den søgende rent faktisk trykket på det rette link på findeoskrifter.dk således at han bliver sendt til bloggen, så er det desværre stadig ikke den rette vej – for hov hvad er nu det? Den søgende skal nu tvinges til at se en reklame video eller vente i 10sekunder, inden han kommer videre til bloggen.
Hvor stor tror du at sandsynligheden er for at den pågældende person har lyst til at bruge ret lang til på bloggen er? Korrekt, den er stort set ikke-eksisterende.
Findeopskrifter er dog ligeglad, for på dette tidspunkt har de fået vist minimum 3 banner-reklamer og en reklame video til den søgende og de har derved sikret sig en god fortjeneste; vel at mærke på bekostning af bloggerens gode indhold.

For en mere teknisk beskrivelse, så se bl.a. http://kasperbergholt.org/findeopskrifter-dokumentation/

Bloggerne slår tilbage

Så tilbage står vi nu med en flok madbloggere, der efter at have opdaget dette, har valgt at framelde sig findeopskrifter.dk og efterfølgende har startet en kampagne for at tydeliggøre hvad det er for ufine tricks som findeopskrifter.dk benytter sig af.
Hvad gør findeopskrifter til modsvar? De starter med at smide lange kommentarer på alle de blogge der har sagt fra overfor deres fidus-side. I nogle tilfælde er de sågar gået så langt som til at lave personlige angreb mod en af de madbloggere som var med til at opdage findeopskrifters ufine tricks. Utroligt uprofessionelt og et tydeligt tegn på hvor langt de er villige til at gå for at score penge på madbloggernes indhold.

Vores og en masse andre madbloggeres opfordring må derfor være: HOLD JER FRA FINDEOPSKRIFTER.DK OG UNDGÅ AT TRYKKE PÅ LINKS TIL DEM!

Vi er flere end I tror

Her er et uddrag af nogle af de mange madblogge som har sagt fra overfor findeopskrifter.dk

Klidmoster: http://klidmoster.dk/2012/10/findeopskrifterdk-bloglands.html:

Grydeskeen: Findeopskrifter.dk – Millionomsætning på bloggeres indhold uden at lave noget selv

Madbevægelsen: http://madbevaegelsen.dk/findeopskrifter

Det Lyseblå Køkken: Findeopskrifter.dk – En parasit, der bør udryddes!

Kristinas Køkken: Findeopskrifter – nej tak

Madbevægelsen: Findeopskrifter.dk: Kunsten at fodre hunden med dens egen hale & tjene penge på det samtidig

Bergholts Opskrifter: Findeopskrifter er en parasit, der bør udryddes

GASTROmad: Det er mine Indlæg – Findeopskrifter

Heidis Verden: Hvorfor du som blogger bør sige nej til at være med på Findeopskrifter!

Det Lille Køkken: Hov, hov – det er min blog!

Rigeligtsmør.dk: Findeopskrifter.dk udnytter danske madbloggere

Spisekammeret: Findeopskrifter.dk – et stærkt vanedannende stof

Ugens 7 Dage: Nallerne væk Findeopskrifter!

Mund-fuld: http://mund-fuld.blogspot.dk/2012/10/vi-skal-drukne-et-website-folkens.html

Madarkitekterne: http://www.madarkitekterne.dk/findeopskrifter-dk-en-lover-bliver-hater/

 

Deltag i kampen

du har mulighed for at deltage i kampagnen ved at fortælle om findeopskrifters tricks og bedrag og ved at sætte et banner ind på din hjemmeside.

Bannerne mm kan du finde her: http://madbevaegelsen.dk/stoet-kampen

 

Opdatering 1/11-2012

Findeopskrifter har nu valgt at skrive et åbent brev på deres hjemmeside omkring sagen. Jeg vil derfor komme med mine kommentarer her.

Det åbne brev kan læses her http://www.findeopskrifter.dk/%C3%A5bent-brev

Først og fremmest vil jeg påpege at denne sag ikke er en som er startet af hverken Kasper Bergholt, Morten Ildal eller Jeg. Hele kampagnen startede faktisk imens jeg sad på en lille øde plet i Lynchburg, Tennesee USA, så jeg havde slet ikke mulighed for at plotte den slags.

Sagen og kampagnen er derimod startet efter utallige diskussioner omkring Findeopskrifter. Diskussioner som er foregået i en lukket gruppe på Facebook, kaldet Madbloggernes Himmel, hvor kun folk med en madblog har adgang. I skrivende stund er der over 175 medlemmer derinde og en stor del af dem deltager aktivt i de igangværende diskussioner. Der er altså ikke tale om en smædekampagne eller lignende, men derimod om en reel utilfredshed blandt madbloggerne. Ikke alle har fra start af været nok inde i de tekniske detaljer til at de kunne forstå problemet, men her har vi 3 der er nævnt (Kasper, Morten og jeg) grundet vores tekniske baggrund kunne forklare det for dem med forståelige ord. Omkring 50 madblogge har igennem de sneste 5-6 døgn bedt findeopskrifter om at fjerne dem fra listen. Dette er bloggerne eget valg og et valg de har taget på trods af at de kommer til at miste en del trafik til deres side – tro du selv på at de ville gøre dette hvis ikke der var en grund til det?

Findeopskrifter sammenligner sig selv med Google og begrunder deres valg med “det gør google også”. Desværre glemmer de, at de er et søge-index lavet via bloggeres aktivt tilmeldte rss-feeds (hvis vi ser bort fra de feeds som findeopskrifter har tilføjet uden bloggernes samtykke) hvorimod Google er en crawler der gennemsøger internettet for alle typer hjemmesider.

Google er stedet vi alle går til når vi skal finde ting – inklusiv opskrifter – og findeopskrifter er så blot det unødige mellemled der fra tid til anden popper op i søge resultaterne derinde. Jeg kender ingen som går direkte til findeopskrifter.dk for at søge efter opskrifter. Derimod kender jeg utallige som er enormt trætte af findeopskrifter og der er de sidste dage kommet mange kommentarer til fra folk så er glade for at denne kampagne er startet da de er ved at blive sindsyge over findeopskrifter (her taler vi om almindelige folk som ikke er madbloggere).

 

Synes du om dette indlæg?

13 svar til “Madbloggere siger fra overfor findeopskrifter.dk (opdateret 1/11)”

  1. jeg har også fjernet min blog fra Findeopskrifter og håber mange flere vil gøre det samme.

    Kh Sara

  2. nethe plemge siger:

    Tak for din gode forklaring Det er ikke ret nemt at fatte for os, der blogger for at blogge og ikke har kendskab til griskheden i Verden udenfor. Jeg tror ikke (men ved det faktisk ikke) at min blig er på den side, jeg er blevet spurgt og svarede at jeg først gerne ville vide, hvordan de fordelte reklameindtægterne mellem siden selv og os, som bidrog. Det fik jeg ikke svar på. mvh nethe p.

  3. […] kan kun opfordre andre til at følge i samme båd. Og der kan læses mere om det her og […]

  4. […] Madblogs.dk: Madbloggere siger fra overfor findeopskrifter.dk […]

  5. […] ikke med mig som Ophelia! Madarkitekterne: Findeopskrifter.dk, en lover bliver hater Madblogs.dk: Madbloggere siger fra over for findeopskrifter.dk Mad og vin: Vi er nu fans af din blog Mund-fuld: Vi skal drukne et skib, folkens… PCOLiv.dk: […]

  6. Marcus siger:

    Interessant udvikling. Er det rigtigt, at der er nofollow links, der er problemet med findeopskrifter? Grydeskeen og Berholt refererer her som en god site uten reklamer. Men de ved, at du har nofollow links og endda cloaking links?

    Er det ikke lidt underligt?

    Du er velkommen til at svare, jeg tror, ​​at mange af de bloggere her ville gerne vide det.

    • Kim Schulz siger:

      Hej Marcus,
      Problemet med findeopskrifter er ikke “bare” no-follow, men hele deres setup. De benytter f.eks. 302 redirects i stedet for 301, fjerner direct links og forvandler dem til link-pools og så tvinger de besøgende til at se reklamevideoer før de kan se bloggernes indhold.

      Jeg tror ikke der er nogen der er i tvivl om at der på denne side er bannere. De bliver nemligt flittigt benyttet af forskellige madblogger arrangementer og lignende uden det koster dem en kr. Bl.a. mad+medier, chilifestival, dm i grill, og senest denne findeopskrifter kampagne har haft deres bannere på siden. Resten af tiden er der nogle google bannere, men det er ikke noget man bliver rig af i sådan en setup her :-)
      Hvor finder du no-follow og cloaking links? Det er ikke noget jeg har sat ind, så med mindre det er noget wordpress (som ligger under blog-delen af denne side) sætter ind, ja så ved jeg ikke lige hvor det skulle komme fra. Smid mig gerne en mail med mere info kim (at) madblogs.dk, så skal jeg gøre alt for at det bliver fjernet (såfrem det er muligt for mig).

      venligst,
      Kim

  7. Kristian siger:

    Jeg er 99% sikker på at wordpress som standard ligger no-follow links i indlæg, medmindre man selv ændrer det når man smider et link på eller bruger et plugin.
    Super indlæg og opdatering Kim

    /Kristian

    • Kim Schulz siger:

      Jeg harinstalleret et plugin som slår no-follow fra i kommmentarer af netop samme årsag. En gennemsøgning af koden afslører da heller ingen no-follow links på alle de sider jeg har testet.

      Men håber da at vores svenske venner Markus/Rikard viser os hvor de har fundet no-follow på siden, så det kan blive fjernet i en fart.

      Kim

    • Kim Schulz siger:

      Hej Rikard (nyt navn??)
      hvorfor skulle dette være cloaking? Det er en “like” knap som tæller op hvor mange der trykker på “synes om” ud over et givent link samt et link til optælling af hvor mange gange et givent link bliver fulgt. Dette bruges til intern statistik på siden.
      Begge følger Googles guidelines for good practices og google webmaster tool scanneren giver ingen warnings om cloaking på siden (det har WMT tests for, læs evt mere her http://www.seroundtable.com/google-unnatural-links-warnings-12761.html om de warnings google sender ud).
      Har du forslag til andre måder det kan laves på, ja så må du da gerne fortælle om det.

      Kim

  8. […] ikke med mig som Ophelia! Madarkitekterne: Findeopskrifter.dk, en lover bliver hater Madblogs.dk: Madbloggere siger fra over for findeopskrifter.dk Madko: Madbloggernes opråb Mad og vin: Vi er nu fans af din blog Mund-fuld: Vi skal drukne et […]

  9. Har de ændret på sagerne siden dette indlæg blev skrevet eller bruger de fortsat nofollow??

Skriv en kommentar