Arkiv for november 2010

Se eller gense DR1 Aftenshowet med danske madblogger som gæster

fredag, 12. november 2010

Fik du ikke set aftenshowet igår hvor der var flere danske madbloggere inde og snakke om mad på nettet. Eller vil du bare gerne gense det igen, så er det nu muligt lige her:
DR1 aftenshowet 11/11-2010

Det er kun i første de af aftenshowet at der er medbloggere med – vi ville ellers så gerne have set meget mere 🙂

Husk at se Aftenshowet på DR1 om Madbloggere i aften [OPDATERET]

torsdag, 11. november 2010

For blot et par dage siden søgte vi madbloggere der gerne ville en tur ind i DR1’s studie og sidde og liveblogge under programmet Aftenshowet. Programmet skal nemlig handle om mad på nettet og hvad er så mere oplagt end at have madbloggere med.

Efter lidt snak med journalisterne på DR1 kom vi dog pludselig ind på historien om Nadia der er med i stor Irsk mad konkurrence og den var de vilde med. Vejen fra ord til handling var kort, og inden længe var Nadia inviteret ind i studiet for at lave mad sammen med deres normale “huskok” i Aftenshowet.

Det bliver derfor en rigtig madblogger aften med både liveblogging og interview+madlaving af madblogger.

Så følg med i torsdag aften kl 18 hvor det hele vil blive vist på DR1.

Opdatering:

DR1 Aftenshowet har lavet en liste med links til de blogge der liveblogges på samt nogle af de andre madblogge de vil anbefale. Find listen her:

http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Loest/2010/11/11152802.htm

Nadia fra madbloggen foodfanatic.dk

Aftenshowet søger madbloggere til torsdag d. 11/11-2010

tirsdag, 9. november 2010

På torsdag i Aftenshowets madprogram skal det handle om mad på nettet. Derfor kunne de godt tænke sig at fylde sofaen med madbloggere, som blogger live under programmet.

Hvis DU har lyst til være med, skal du sende en mail hurtigst muligt til pred@dr.dk med et par ord om, hvem du er, hvad du blogger om, hvad bloggen hedder og øvrige detaljer du mener er relevante.

Som deltager skal du møde op ved DR’s studie i Nyhavn kl. 17.15 med egen bærbar computer (eller anden enhed hvorfra der kan blogges), som kan gå på trådløst netværk.Der er  kaffe, te, slik til at hygge med imens i sidder der. Som tak vil de deltagende blogge få omtale fra DR i det omfang det er muligt (Som minimum bliver der i hvert fald linket fra deres hjemmeside).

Når (mad)bloggere støtter hinanden (Opdateret)

mandag, 1. november 2010

Nadia med hendes vinderopskrift (forhåbenligt) i den Irske opskriftkonkurrence.

De seneste dage har jeg oplevet noget jeg vil kalde både fantastisk og relativt unikt blandt de danske madbloggere. Den danske madblogger Nadia fra bloggen foodfanatic.dk bor for tiden i Irland hvor hun studerer. For nogle dage siden kom det frem at hun havde stillet op i en online opskrift/kokkererings konkurrence som er arrangeret af firmaet Cully & Sully hvor man kan være heldig at vinde et kokkeskole ophold til en værdi på omkring 90000kr. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt eller fantastisk ved – og dog!

For inden folk endnu havde fået mulighed for at stemme på Nadia som vinder, så havde flere danske madbloggere valgt at skrive et support-indlæg om konkurrencen. Her kan bl.a. nævnes madbloggene Klidmoster.dk, Piskeriset, kokkekniven.dk, Anerkisten ægte kogebog, Mums-filibaba, Mad Magasinet og Grydeskeen.dk som alle støttede op om den gode sag.

facebook og twitter slog jungletrommerne også et slag for Nadias sag og da det så endelig blev muligt at gå ind og stemme på siden, ja så har det indtil nu givet Nadia omkring 1000 stemmer på under en uge.

Der er dog en 3 uger endnu hvor det er muligt at stemme og selv om Nadia fører konkurrencen lige nu, ja så er nr 2 og 3 lige i hælene på hende.

Derfor vil vi hermed opfordre DIG til at stemme på Nadia’s ret så vi kan få en dansk madblogger som vinder i den Irske opskrift konkurrence. Samtidigt er DU med til at opfylde Nadias største drøm, nemlig at komme på det kokkeskole ophold der muligvis kan sætte endnu mere skub i hendes kokkedrømme.

Alt det kræver for at du kan stemme er, at du har en facebook konto. Man stemmer nemlig ved at gå ind på denne side og trykke på den lille facebook Like-knap over billedet. Når du har gjort dette, så har du afgivet en stemme.

Tak for supporten.

Status 1.november:

Status er pt at Nadia er røget ned på en andenplads. Førstepladen havde her til morgen 1618 stemmer, Nadia havde 1580 og tredjepladsen havde 1157.  Så bliv endelig ved med at stemme og spred dette link til dine venner og bekendte. Der er kun behov for et enkelt klik fra deres side af, så hvorfor ikke støtte op om Nadia? http://bit.ly/907M4n