Arkiv for april 2010

Konkurrence: blog om sundhed og vind en lækker kogebog (forlænget)

onsdag, 21. april 2010

”Sunde vaner starter her!” sådan lød ordene, som kickstartede FDB’s sundhedsaktivitet Sundhedsugen, der i uge 15 sætte fokus på, hvordan det bliver let at leve sundere. Ofte kræver det ikke store, revolutionerende ændring at komme til at leve lidt sundere.
Som mad bloggere er vi ofte de opskrift-søgendes kilde til nye opskrifter og ideer og derfor har vi også en vis forpligtigelse til at levere et (relativt) sundt indhold på vores blogge. Skriver man om kager og søde sager, nåja så må man i det mindste gøre en indsats for at fortælle at man altså ikke skal spise dette til hovedret hver eneste dag. Skriver man om mere traditionelle retter og f.eks. følger Price-brødrenes princpip med “Rigeligt smør”, så kan man måske godt lige nævne at retterne kan laves med lettere alternativer.
Vi har tænkt os at slå et slag for sundheden på danske madblogge og da FDB har været så flinke at sponsorere 4 stk af deres bog “Spis Dig Let – Sunde Vaner der holder”, ja så er det jo passende at udlove disse som præmie i en konkurrence.

Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at man:

  1. blogger om en sund opskrift, sund restaurant eller noget der på anden måde har med sundhed og mad at gøre.
  2. Linke til dette blogindlæg i teksten (og kan dit blog system lave trackback/pingback så benyt dette)
  3. Eller alternativt til 2) så skrive en kommentar herunder med link til blog indlægget.

Du må skrive så mange blogindlæg du har lyst til og hver af dem tæller som et lod i konkurrencen(hver person kan kun vinde én gang, så ved flere trækninger af samme person, så vil et nyt navn blive trukket)

Konkurrencen løber frem til 5. maj hvor vinderne vil blive trukket ved tilfældig udtrækning og annonceret her på siden.

Om Bogen og dens forfatter

Bogen blev udgivet i anledning af FDB’s Sundhedsuge og er skrevet af Anne Ravn der bl.a. er kendt som en af eksperterne fra TV programmet “By på Skrump”. Anne er til daglig klinisk diætist på Århus Universitetshospital. Bogen er på 140 sider og indeholder omkring 50 spændende opskrifter samt en masse gode råd omkring kost, motion og sundhed.

indbydelse: tag med i biografen og se dokumentar om mad industrien

torsdag, 8. april 2010

Den landsdækkende “biograf-kæde” DOX:BIO inviterer publikum til deltagelse i livedebat på tværs af 34 biografer med nøglepersoner fra den danske fødevareindustri. Arrangementet er:

ONSDAG d. 5/5 2010 Kl. 19.00

Arrangementet starter med visning af den oscar nominerede dokumentarfilm Food Inc. der viser hvordan dele af den amerikanske fødevare industri er korrupt.

food inc

Efter filmen fortsættes der med en live panel debat mellem nogle af de ledende nøglepersoner inde for fødevare industrien i Danmark.

Panel debatten bliver vist på lærredet i alle biograferne og alle biografgængerne kan sende spørgsmål ind via sms.

Panelet vil bl.a. bestå af Fødevareminister Henrik Høegh (85% sikkert), kok og forfatter Henrik Boserup, direktør for Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl, formand for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack (ikke bekræftet) og en repræsentant fra Økologisk Landsforening.

Hvis du vil være med til arrangementet kan du læse mere om de deltagende biografer på DOX:BIOs hjemmeside www.doxbio.dk

Du kan også læse meget mere om arrangementet og filmen i den officielle pressemeddelelse.

INFO:
Madblogs.dk har intet med dette arrangement at gøre men videreformidler blot informationen da vi finder det relevant/interessant for sidens læsere .

Vil du med til Blogger-træf i København d. 29. Maj?

torsdag, 8. april 2010

Mange af os sidder hver dag og læser en masse spændende, og ofte personlige, blogindlæg der skrevet af folk man aldrig har mødt. Det er der dog et par blog skribenter som har valgt at lave om på dette.  Bente Hoffman som her på siden er kendt fra Bentes Blog har nemlig inviteret alle danske bloggere (blog type underordnet) til blogger-træf i København  Lørdag den 29. maj.

blogger træf

Arrangementet er helt uformelt og blot for at  bloggere kan mødes ansigt til ansigt og hygge sig.

Yans WokDeltagerne mødes kl 16.30 på Vesterbro’s torv hvor der drikkes en kop kaffe eller lignende imens der snakkes. Kl 18 fortsætter deltagerne til Yans Wok for at få lidt at spise.  Hvad der sker herefter må tiden vise.

Arrangementet koster ikke noget, men du skal selve betale den mad/drikke du indtager under arrangmentet.

Så er du til hygge, massere af snak og lidt god mad – eller kunne du blot godt tænke dig at møde andre bloggere, ja så er dette arrangement noget for dig.

Du kan læse mere om arrangementet, tilmeldte deltagere samt find ud af hvordan du selv tilmelder dig her:

http://www.bentehoffmann.dk/blog/blogtraef-den-29-maj