Deltagerne i Helvedes Køkken
Den 3. februrar var ca 25 mad bloggere samlet via madblogs.dk for at deltage til optagelserne til det der viste sig at være præmiere afsnittet af Helvedes Køkken. Når afsnittene optages i god tid i forvejen, så må deltagere og gæster selvfølgelig ikke fortælle om det de har oplevet før end programmet har været vist – dette galdt selvfølgelig også disse mad bloggere.
I sidste uge blev programmet så endelig vist på TV2 og vi var derfor spændte på at se bloggernes reaktion til oplevelsen. Som vi jo godt kan afsløre nu, så var der jo ingen af os gæster der fik noget at spise i restauranten ud over noget rigtigt lækkert brød og rigeligt med god vin. Har dette mon sat en dæmper for bloggernes lyst til at skrive om oplevelsen? Var det den hårde klausul om hvad bloggerne måtte og ikke måtte under og efter optagelserne? (det fik i hvert fald Kasper Bergholt til at melde pas allerede inden arrangementet) eller var det simpelthen fordi der ikke var noget at skrive om?
Vi har taget et kig på nogle af de få blogindlæg der er kommet ud af arrangementet.
Spis & Drik bloggen har ikke meget at sige om selve aften, men kommer med et kort indlæg under overskriften “Helvedes Køkken, Helvedes Sulten” der bærer præg af at skuffelse over hvordan det havde været at være deltager. Fortsætter man over på Bentes blog så er tonen nogenlunde den samme. Overskriften er “Vin og Brød i Helvedes Køkken” og giver samtidiget det selve programmet et par hårde kommentarer med på vejen:
Klippet så hastigt, at kun superzappergenerationen kan være begejstret for det. Og klippet til et program så tamt, fordomsfuldt og forudsigeligt, at jeg i hvert fald ikke behøver at se flere afsnit.
Hvis man skal vurdere ud fra kommentarerne som Bentes blogindlæg har fået, så er det en holdning som mange andre åbenbart også deler.
På bloggen Trine Spiser, spekulerer Trine over om konceptet bag Helvedes Køkken overhovedt holder. Hun konkluderer hurtigt at det i hvert fald ikke holder at være inviteret som gæst i restauranten som mad-blogger og så ikke få serveret noget mad. Der var for meget ventetid før og under optagelserne og det vi alle helst skriver om – maden – kom aldrig på bordet. Trines kritik er dog ikke nær så hård som de andres, for i det mindste var hendes selskab i restauranten hyggeligt.
En anden som tager det lidt mere let er Jonas’ kogebog som trøster sig med øko-hottere på Nimb efter en, trods alt, hyggelig aften sammen med andre bloggere. Hun kommenterer desuden:
Underholdende at se på programmet i aftes, hvordan en stribe ret udramatiske timer kan klippes sammen til noget med liv-eller-død stemning.
Klidmoster, som jeg selv havde glæde af at have til bords i restauranten, ærger sig over at hun overhoved tilmeldte sig som deltager. Der var stort set problemer fra starten for henden. Først kunne de ikke få hendes søster med, så kunne de ikke finde hendes plads og til sidst blev hun “bænket” på en andens plads – der trods alt var sammen med både hendes søster og hendes blogger-ven Bente. Skuffelsen var enorm da Wassim Hallal, efter 1½-2 timer endelig råber “køkkenet er lukket”, men heldigvis kunne dagen afsluttes med trøstespisning af store mængder sushi.
Sidst, men ikke mindst, er der så Miras Madblog der forsøger at fokusere på den lækre mad vi kunne læse om i menu kortet, men som dog må erkende at man bliver noget fuld af den mængde vin man kan nå at hælde ned imens man venter på den mad der aldrig kom.
Det er ikke kun deltagere der har skrevet om programmet. En af de, måske mest negative, artikler om programmet er kommet på Spiselivs blog, hvor både konceptet, programmets falske billede af et køkken, deltagernes manglende evner osv når nogle hårde ord med på vejen.
De slutter dog af med en bøn som jeg tror at de fleste mad bloggere og mad interesserede kan støtte op om:
Jeg ville ønske, at TV-folk med indflydelse på sendefladen ville droppe sensationsiveren og lade os få noget ordentligt, ukarikeret madfjernsyn. Vise danskerne branchen indefra med positivt fortegn for en gangs skyld. Som det er nu, er det kun amatørerne, der får lov at lave positive madprogrammer, mens de rigtige, professionelle kokke fejlcoaches og deres udtalelser skamklippes, så de udfylder roller, der bekræfter menigmands fordomme om en branche domineret af psykopater.
Og hvad så med mig? Jeg var jo en af dem som måske var rejst allerlængst for at være med til programmet. At tage fra Aalborg for derefter kun at få serveret brød og vin lyder nok for de fleste som noget fjollet. Jeg er dog af en lidt anden opfattelse. For mig var det nemlig aldrig for madens skyld at jeg deltog. Jeg kan selvfølgelig ikke fraskrive mig at jeg ikke blev lidt ærgret over ikke at smage den lækre menu, men for mig var det meget mere vigtigt at få snakket med nogle af alle de mange bloggere som madblogs.dk til dagligt lister og som jeg ofte læser og kommenterer på. Det gav mig også en mulighed for at lufte et par nye ideer for hvad siden kunne bringe i fremtiden samt høre på hvad andre bloggere har lyst til at se her på siden. Alt dette opnåede jeg og da jeg samtidigt sluttede dagen af med en gang klassisk Stegt flæsk ad libitum på Rio Bravo Bar, og det tilmed i gode venners lag, ja så ser jeg bestemt dagen som vellykket.
Og hvad med programmet? tjaa jeg ser i hvert fald også de næste par afsnit før end jeg begynder at bestemme mig for om det er værd at bruge yderligere tid på. Et “første afsnit” er aldrig så indholdsfyldt som de efterfølgende afsnit da der altid er en masse ting som skal introduceres.
Så blev det tid til en omgang oprydning i bloglisten her på madblogs.dk, da der på det seneste er kommet meldinger om at flere af bloggene skriver om alt muligt andet end mad. Dette kan jeg selvfølgelig godt forholde mig til og derfor har jeg taget beslutning om at rydde op i listen.
